Villa i hyggelig landsby - Kun 10 minutter fra Skanderborg
Varmepumpe, luft til vand, er installeret april 2022.~ Med landsbyens gadekær som nærmeste nabo er der dømt ren idyl, når det gælder beliggenheden af denne villa. Villaen, som, med de rustikke materialer og fritlagte loftbjælker, emmer af sjæl og charme, er løbende moderniseret, og nu mangler der kun den sidste hånd på værket for at gøre den helt perfekt og klar til indflytning.~
Vi kommer indenfor via den lyse entré og fortsætter dernæst ind i bryggerset, som har god plads samt loft i kip. Fra bryggerset er der adgang til en stor hems. Fra entréen er der også adgang til husets badeværelse, som er med kar og bruseniche. Vi fortsætter nu videre ind i huset og kommer til den hyggelige vinkelstue (med brændeovn). Stuen, der er i åben forbindelse med det rummelige køkken, har udgang til haven. Det sidste rum i stueplan er soveværelset, hvorfra der er direkte udgang til den store terrasse. Fra stuen går trappen til 1. sal, som er indrettet med repos og et lyst disponibelt rum,
Til villaen hører en stor dobbeltgarage med elektriske porte.
En stor del af den overskuelige have er anlagt med græs. Her er flere gode lækroge og gadekæret sørger for en smuk udsigt.
Svejstrup er en landsby, som er kendetegnet ved et godt sammenhold. Her er en velfungerende borgerforening og den hyggelige lille by har sin egen hjemmeside her: alken.dk/svejstrup. Yderligere er byen med i et landsbyfællesskab. Se mere her: livilandsbyerne.dk Naturen er lige udenfor døren, fx er der ikke langt til smukke Mossø. Der er kun 1,5 km til Bjedstrup skole- (0.-6. klassetrin) og børnehus. Det tager kun 10 minutter i bil at komme til Skanderborg, mens turen til Århus tilbagelægges på blot 30 minutter. ~